Fra kolonial til hundeudstyr


Det kendte hjørne på Snogegårdsvej får snart ny indehaver med hundeudstyr på hylderne.

Per Andersson har siden 1977 drevet købmandsbutik på hjørnet af Snogegårdsvej og Toftekærsvej. Men der har været købmand på stedet længe før, for Per overtog forretningen efter sin far.
Men nu er det slut - Per Andersson har solgt butikken, og så lukker Vangedes sidste kolonialhandel.


Dermed er en epoke forbi. Læs bare her, hvad Benny Faaborg bl.a. skrev om hans ungdoms-Vangede, her på vangede.dk i 2007:


"Selvfølgelig har vi nu i vores nye tid i Vangede frekventeret Villabyernes Grill, som jeg og gutterne i sin tid så blive bygget og sidenhen benyttede flittigt - oftest efter at vi havde købt røde og grønne Tuborg bagom hos fløjtende købmand Andersson på Snogegårdsvej.
Benny Faaborg."


Der skal dog stadig drives butik på stedet. Den nye ejer af huset på det kendte hjørne, vil indrette butikken med alskens hundeudstyr til de firebenede kæledyr.

Publiceret d. 15. april 2011.