Har du billeder fra Vangede?
Et typisk klasselokale på en af Gentoftes mange skoler, 1950'erne.
(Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte).
I samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv vil vi meget gerne låne dem til brug i Vangede Avis og evt. i en kommende bog om livet i Vangede.
Alle gamle billeder har interesse, men vi vil især gerne have billeder fra 50- og 60-erne.
Vi er interesseret i alle billeder, der viser bygninger, butikker, veje, grønne områder, huse, fester, bygaden, kolonihaver, lossepladsen og hvad der ellers har været af steder i Vangede.
Hvis du har en lille historie om billederne, vil vi også gerne høre den.
Vi håber, at du vil gennemgå dine billeder; finde alt, hvad du har af billeder, der er taget i Vangede og dele dem med os.
Dan Turèll i Vangede
Har du oplevet Dan i Vangede, så vil vi meget gerne høre din beretning.
Hvis du er en gammel skolekammerat, ven, nabo eller hvis du på anden måde har oplevet ham i Vangede, hører vi gerne fra dig.
Hvordan skal vi få billederne?
Du kan møde os på Vangede Bibliotek
Onsdag kl. 12-14
Lørdag kl. 12-14
i ugerne 28, 32 og 34
Du kan møde os på
Vangede Avis
Snogegårdsvej 49
ring og aftal tidspunkt 39 65 74 41
Vi kommer også gerne til dig - ring og aftal tidspunkt 39 65 74 41
Publiceret d. 12. juli. 2011.