Aktiv vinterferie for børnene
Børnene behøver ikke kede sig, når der i uge syv er vinterferie.
Traditionen tro inviterer Gentofte Kommune til Aktiv Vinter
Isaktiviteter, rideture og spioncamp er bare nogle af de mange aktiviteter, kommunen i år tilbyder skolebørnene, når der i skolernes vinterferie i uge 7 er Aktiv Vinter.
Med samme koncept som Aktivt Efterår og Aktiv Sommer vil en række foreninger og kulturelle institutioner åbne dørene for alle skolebørn og give mulighed for at afprøve netop deres aktivitet.
Tilmeldingen starter mandag den 24. januar kl. 9.00 og slutter fredag den 28. januar kl. 14.00.
Her finder man også hele programmet for Aktiv Vinter 2011.
Elektronisk tilmelding sker her.
Aktiv Vinter er et tilbud for børn, der bor i Gentofte Kommune eller går i folkeskole eller privatskole i Gentofte Kommune - lige fra børnehaveklasse og opefter.
Publiceret d. 17. jan. 2011.