Hit med ølkassen!
Vangede-drengen Dan Turèll havde i den grad ordet i sin magt, og tryllebandt sit publikum når han holdt sine mange foredrag. Gad vide om han nogensinde holdt ølkasse-taler - vi ved det ikke.
Men vi ved i hvert fald, at den folkekære Onkel Danny kunne lide en Hof eller to når han sad på et mørkt Vesterbroesk værtshus, og fandt inspiration til sit næste digt eller den næste bog.
Hvad er derfor mere naturligt end at Dan Turèlls egen samling på Vangede Bibliotek skal have bogreoler til speedsnakkerens egne værker bestående af ølkasser af den gammeldags slags, fremstillet i træ.
Hvis du ligger inde med en ølkasse i kælderen i bungalow'en eller på loftet i lejligheden som alligevel bare står og samler støv modtager vi med tak din kasse.
Vi vil så give den en gang sort maling så den får nyt liv, og fremstår præcis så Dan Turèll'sk som resten af Turèll-samlingen.
Som tak for din gamle ølkasse kvitterer vi til gengæld med en Hof og en Fernet Branca den 19 marts 2013 i Turèll-samlingen på Vangede Bibliotek, hvor Dan Turèll 2013 prisen overrækkes.
Du bedes kontakte Claus Benzin på 20 48 46 60 eller cb@akselbenzin.dk, hvis du har en ølkasse, du ønsker at donere til Turèll-samlingen - så sørger vi for afhentning af din kasse.