Billeder som dette efterlyses. Her får Damerne sat håret hos damefrisør Aage Kjærumgaard, Kirketorvet 1, 1950'erne. (Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte)
Udstil dine ting fra 50'erne
Vil du være med til at sætte spot på Gentofte i 1950'erne, og har du spændende ting fra dengang? Så kan du bidrage til små udstillinger på Gentofte Bibliotekerne.
Anledningen er Historiens Dage den 7-23. september. Her sætter Gentofte fokus på 1950'erne. Det sker blandt andet med mini-udstillinger på Gentofte Bibliotekerne.
Men også Lokalhistorisk Arkiv efterlyser fotos og ting fra borgernes hjem i 1950'erne i Gentofte, f.eks. tøj, legetøj, ugeblade, legetøjsbiler, køleskabe, tv, fodskamler og læselamper. Samt fotos og postkort fra ferier.
På alle Gentoftes biblioteker kan dine ting og fotos blive en del af en mini-udstilling med borgernes tidstypiske 1950'er effekter.
Kontakt dit lokale bibliotek og hør om muligheden for at være med.
Efter udstillingen kan dine fotos indgå i Lokalhistorisk Arkivs generelle samling om Gentoftes historie.
Følg også med i 50'er debatten på facebook, søg på Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte.
Publiceret den 18. august 2012.
→ Retur