- der er kulsort i Vangede når strømmen svigter

Mørkelagt Vangede

Natten til onsdag d. 25. juli blev det meste af Vangede mørkelagt fra kl. 01.45 og frem til 03.15. Mange sov sikkert på det sene tidspunkt og opdagede måske slet ikke uheldet, som dog berørte 3300 husstande.

Men for undertegne, der sat og arbejde ved computeren, var det næsten et chock sådan at blive omgivet af total mørke på et split-sekund. Ingen lys, tv, pc eller gadebelysning. Mørke vinduer hos alle naboer. Død oliefyr, køleskab og dybfryser.

Grøn energi, vindkraft, kulkraft, atomkraft - hvor pokker var det alt sammen. I stedet tændte jeg ... efter nogen famlen i mørket ... et stearinlys.

Strømafbrydelser på landsplan er ikke så sjældne begivenheder, som man måske tror. Man regner med at ca. 100.000 husstande oplever kortere eller længere strømsvigt om året.

Dong Energy oplyser at der var tale om en kabelfejl på højspændingsnetet.


Publiceret d. 25. juli 2012. PR-
Retur