Vangedes vejskilte er med på kanon for design og kunsthåndværk.
Da designeren Knud V. Engelhardt i 1923 kom med de første forslag til Gentoftes kommunale vejskilte, var der ingen der forventede at kulturministeriet nu 80 år senere placerer dem på kanon for dansk design og håndværk.

Vejskiltene i Gentofte er sat på kulturministeriets kanon for design og håndværk. Bemærk hjertet over j'et.
Engelhardt tegnede selv den letlæselige skrifttype og j'et fik et rødt hjerte i stedet for tegnets normale prik.
Når der står f.eks. Stolpegårdsvej på vejskiltet, så har j'et det lille røde hjerte. Et symbol på at beboerne på denne vej lever og har det godt.
Engelhardt besluttede også at de hvide bogstaver ikke males direkte på skiltet, men at skilt og skrift bliver støbt sammen. Typografien hæves på denne måde 4-5 mm over den sortblå baggrund.
Heldigvis er Gentofte Kommune tro mod det enestående design og bruger efterhånden kriftsnittet til alle former for kommunalt skiltning. Alfabetet indeholdt fra starten ikke arabertal, men disse er senere tilføjet.

Knud V. Engelhardt har også tegnet en plakatsøjle til Gentofte Kommune. Der er stadig flere af dem i brug, bl.a. i Vangede. Bemærk at det røde hjerte også bruges på søjlens fod. Dette smukke eksemplar står på hjørnet af Mosegårdsvej og Sognevej.
Publiseret d. 07.01.2007