Nymosen, Vangedes Central Park


Nymosen er alle vangedeborgers park. Selv om den ikke opleves som en rigtig park, men snare som et stykke vild natur midt i villabyen.


Området bliver omhyggeligt plejet og passet af kommunen - men en rigtig "Gentofte-park" er området ikke.


Nymosen er nemlig en ægte mose fra istiden. Søerne og vandhullerne er opstået da Enggården, Stolpegården og Mosegården ejede mosen og flittigt skar en mængede gode tørv til københavnernes kakkelovne. Tørvehullerne er derefter blevet fyldte med regnvand og de åbne vandarealer i mosen er opstået.


Efterhånden som Gentofte Kommune opkøbte de tre gamle gårde, blev man også ejer af Nymosen. Mosen blev fredet og stisystemet, som vi kender det i dag, anlagt. Mosen hed i gamle dage Wildes Mose, men med kommunens overtagelse blev området døbt Nymosen.


Dan Turèll fortæller i sin bog 'Vangedebilleder', at Nymosen blev brugt til sommerfest, børnehjælpsdags-bazar og Sankt Hans bål. Det sidste foretrak man fremfor bålet ved Gentofte Sø, for der var der sangkor.


I dag bruges Nymosen mest til spadsereture, kondiløb og hundeluftning. Området er tilgængelig for gangbesværede og indeholder en fin legeplads til børnene. Senest er der opretter en motionsrute på 1500 meter, med markeringer for hver 100 meter.


Sidste år arrangerede Vangede Kirke Sankt Hans bål i mosen. Og da Nymosen næsten har indbygget Sankt Hans stemning, blev det en hyggeligt aften - så måske fortsætter traditionen.


I dag må man gerne fiske i mosen, det var strengt forbudt i Dan barndom, selvom ungerne dengang gjorde det alligevel.


Når man går gennem Nymosen, kommer man tæt på et meget rigt fugleliv. Dansk Ornitologisk Forening har observeret mere end 52 forskellige fuglearter. For at vejlede mosens gæster om de mange fuglearter man kan møde, er der opsat fugletavler.


Kommunen har i de senere år brugt meget energi på en nænsom vedligeholdelse af Nymosen. Bl.a. er kanterne mod søerne forstærket med pileflet, stierne holdes løbende ved lige, legepladsen er for få år siden blevet renoveret og søerne er renset op mod tilgroning (sphagnum).


Nymosen er ca. 111.000 m2


Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside:

Gentofte Kommunes hjemmeside om Nymosen:

Gentofte Kommunes kort over Nymosen:

Nymosens kondisti som PDF:.


Publiseret d. 26.01.2007

Til forsiden »

Nymosen midt i Vangede. De jævne grønne arealer til venstre i billeder er GVI, Gentofte Vangede Idrætsforening's boldbaner.


Nymosen set fra indgangen over for Vangede Kirke.


Kombinationen af mose og park gør turen i Nymosen til en helt speciel oplevelse.