Gentofte Kino - situationen lige nu…


Situationen for Gentofte Kino er nu bedre, end vi havde turdet håbe på. Mange har sendt bidrag til Støtteforeningens konto: indtil nu er der indsat langt over 100.000,- kroner. Samtidig er der meget overraskende fra anden privat side blevet stillet så store beløb til disposition, at det har været muligt for biografen torsdag i denne uge at indgå aftaler om delvis at indkøbe delvis at lease det eftertragtede og helt nødvendige digitale udstyr.


Det betyder, at det digitale udstyr installeres mandag og tirsdag den 5. og 6. juli, og biografen kan være parat til premieren på SHREK4 i 3D på torsdag den 8. juli. Takket været støtten til Gentofte Kino, som har overgået vores vildeste forventninger.


Erik Hamre og Støttegruppen vil gerne udtrykke en varm tak til alle, som har støttet biografen de seneste uger. Enten på underskriftslisterne eller ved at sende bidrag til Støtteforeningens konto i Nordea, Charlottenlund Afdeling: reg.nr. 2135 og kontonr. 6274 404 238.


Alle som har bidraget til Støtteforeningens konto vil modtage de lovede 2 fribilletter og på et senere tidspunkt modtage invitationen til Støtteforeningens Særforestilling.


Situationen fremover…
Den akutte mangel på digitalt udstyr, som var en nødvendig forudsætning for biografens fortsatte drift, er som sagt nu afhjulpet.
Imidlertid har det måttet ske på en dyrere måde end ønsket og planlagt, og der vil derfor også fremover være behov for at støtte op om biografen, både med støttetilkendegivelser, ved at benytte biografen hyppigt, og med fortsat økonomisk støtte.


Gentofte Kinos Støtteforening opfordrer derfor alle, som endnu ikke har gjort det, til at indbetale kr. 500,00 eller mere på Støtteforeningens konto i Nordea, Charlottenlund Afdeling: reg.nr. 2135 og kontonr. 6274 404 238.


Gentofte Kinos Støtteforening fremover…
Der vil også fremover være stærkt behov for at støtte op om Gentofte Kino, og det er derfor naturligt at fortsætte den opbygning af Støtteforeningen, som er kommet så flyvende fra start.


Initiativgruppen til Støtteforeningen giver derfor tilsagn om at fortsætte arbejdet og udvikle Støtteforeningen til en permanent institution omkring biografen.


Der vil blive indkaldt til et stiftende møde/en stiftende generalforsamling efter sommerferien. På mødet vil der samtidig blive fremlagt ideer og planer til foreningens virke, ligesom vi håber på stort fremmøde og mange ideer fra medlemmerne. Vi forestiller os, at alle, som på tidspunktet har bidraget til Støtteforeningens konto automatisk bliver medlemmer af foreningen.


Vi tillader os at opfordre til fortsat støtte og bidrag…
Fordi der fortsat vil være brug for begge dele. Den akutte krise er ganske vist drevet over, men der har måttet indgås nye forpligtelser, der skal forrentes og afdrages. Økonomien vil fortsat være stram, så ethvert økonomisk bidrag til Støtteforeningen vil være yderst velkomment!


Underskrifter
Vi beder alle, som endnu ikke har skrevet sig på underskriftslisterne i biografen eller hos konditor Michael Hjort, Gentoftegade, gøre det snarest.


Og/eller at I printer en underskriftsliste ud via Gentofte Kinos hjemmeside. Den kan bruges til egne underskrifter samt til underskrifter fra jeres venner og bekendte og kolleger – og afleveres i biografen.
Download skema: KLIK HER.


Økonomiske bidrag
Vi tillader os også at gentage opfordringen til, at hvis I ikke er blandt de mange, der allerede har gjort det, så gør alvor af at indbetale kr. 500,00 til Gentofte Kino Støtteforenings konto i Nordea, Charlottenlund Afdeling:
Reg.nr. 2135
Kontonr. 6274 404 238
Med angivelse af jeres navn og adresse.


Lodtrækning blandt alle indbetalere forlænget til 15. juli 2010
Firmaet Lomax har udover et økonomisk bidrag valgt at støtte indsamlingen ved at udsætte:
3 Big Burner Gasgrill til en værdi af ca. 3.500,00 pr. stk. (se nærmere på www.lomax.dk) som præmier i en lodtrækning blandt alle, der har indbetalt mindst 500,00 senest den 15. juli. Deadline for lodtrækningen var oprindeligt sat til den 8. juli, fordi det er den dag Gentofte Kino har premiere på 3D-filmen SHREK 4, der altså kun kan vises takket være den store økonomiske opbakning til Erik Hamre og biografen.



Publiseret d. 07. juli 2010.