Så blev juletræet tændt.
Fredag d. 24.11.06

Klik på et billede og se den i stor størrelse.
Der er ikke jul i Vangede før juletræet foran Brugsen bliver tændt. I år var det, som tidligere år, vores præst Jacob Rønnow, der tændte lyset og stod for løjerne.
Men først sang Bakkegårdsskolens kor nogle smukke julesange akkompagneret af elorgel.
Jacob Rønnow sang sin festlige julevise om højtidens mange glæder, hvor børn, kvinder og mænd synger i canon.
Og teologen Jacob Rønnow måtte indrømme at "børn i Vangede er kloge".
For da der var gætteleg og ungerne kunne vinde præmier, var en af præstens spørgsmål "hvem er Jesus mor og far". En lille pige svarede frejdigt "Josef, Jomfru Maria og Gud".
Der blev serveret godter til børnene og kaffe til de voksne.
Glædelig jul!
Til forsiden »