Gammelmosen skal åbnes for publikum.

Gammelmosen i Vangede ejes af staten og bestyres af Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, der forsker i områdets moseaktivitet.



Gammelmosen set fra Google Earth. Den grønne streg markerer mosens stisystem, når området snart bliver offentlig tilgængeligt. Motorring 3 har flere gange, trods fredningen, skåret ordentlige lunser af Gammelmosen


Mosen har været fredet siden 1844 og er den første naturvidenskabelige fredning her i landet.


Det var Christian d. 8., som ejede mosen i forbindelse med Bernstorff Gods. Kongen havde tømt mosen for tørv og var interesseret i hvor hurtigt tørvelaget ville vende tilbage, så produktionen kunne genoptages. Tørvene var dengang en lige så vigtig energikilde, som f.eks. olie og gas er det i dag.


Staten købte derfor Gammelmosen og fik den fredet, så man uforstyrret kunne følge mosens udvikling. Moser vokser ca. 1 mm. i højden om året, og efter de 162 år, kunne der sikkert godt skæres tøv i Gammelmosen igen.


Gammelmosen er ca. dobbelt så stor som Nymosen, men er modsat denne lukket for publikum. Faktisk kan man kun se mosen ved at bevæge sig af den noget trafikerede Bank-Mikkelsens Vej, der løber langs mosens sydlige side. Mosen har en sti rundt langs hele kanten, men den er lukket for offentligheden.


Det er det, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i samarbejde med Dansk Naturfredningsforening i Gentofte, vil råde bod på og få åbnet hele området op for gæster. Stien rundt om mosen skal ændres til en kombineret gang- og cykelsti, så alle kan opleve Gammelmosens enestående natur.


Søndag den 29-04-2007, kl. 11:00, har Dansk Naturfredningsforening en guidet tur i Gammelmosen. Læs mere her:

Til forsiden »