Og så blev Dan Turèll 60 år.

Af Niels Ulrik Kampmann Hansen.


Dan 19. marts i år ville Onkel Danny” være blevet 60 år. Dagen blev dels fejret med en mindekoncert i København og dels ved indvielse af en “Onkel Dannys Plads” på Vesterbro.





Vangede blev således overhalet indenom, idet gode kræfter lokalt har arbejdet, uden held, på at få pladsen ved Brogårdsvej/Vangede Bygade udnævnt til “Dan Turèlls Plads”, så navnet var optaget, da Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester Klaus Bondan, fik idéen til pladsnavnet.


Vangede på Verdenskortet.
Selvom Dan hverken blev født i Vangede eller levede sit voksne liv her, har barndommens Vangede-år betydet meget for hans forfatterskab og hele livsopfattelse.


Vangede Avis fandtes jo ikke, da han var dreng, ellers havde han som noget helt selvfølgeligt været engageret i skriverier hertil, men han, som var så optaget af Vangedes liv, skrev allerede som 17-årig artikler til det hedengangne “Gentoftebladet”.


Mens han fiflede med buddhisme og sin “Karma-cowboys” fik han idé til sin første roman: “Vangedebilleder”, der udkom i 1975. Her fik han sit folkelige gennembrud som 31-årig. De fleste havde næppe interesseret sig for hans mere poetiske sider. I “Vangedebilleder er der en sælsom blanding af erindringer, sladder, postulater og drengelir af en høj underholdningsværdi.


Selvom mange i samtiden næppe påskønnede hans nådesløse udlevering af navngivne personer, så må man lade, at Dan Turèll i eminent grad har fanget Vangedes sjæl.


Vangede All Star.
Dan Turèll har et helt kapitel om de kendte mennesker, der op igennem 1950-erne har boet i Vangede. Selvom han skriver, at “Vangede aldrig var noget INsted”, så “dryppede Vangedeismen til gengæld ud over fortovene og stod at læse med enorme bogstaver i hvert eneste dagligstuevindue”.


Han fandt, at Vangede sympatiserer med Nørrebro og til dels Buddinge, men til gengæld nærede den dybeste skepsis til Ordrup, Hellerup og Charlottenlund på den ene side og Kgs. Lyngby og Gladsaxe på den anden side. Han omtaler mange af rødderne, bøllerne og bisserne i urbane vendinger, men han nævner også nogle berømtheder, som man kunne møde om morgenen hos bageren eller se billeder af i aviserne, bl. a. Hans W. Petersen, Leo Mathisen, “negersangeren” Nat Russell, Birte Wilke, Preben Uglebjerg, Ricardo og forfatter-kollegaen Benny Andersen for nu at nævne nogen.
Ellers var Vangede ifølge Dan Turèll, dengang befolket med “arbejdskraft” som var sendt herud fra københavnsk baggårdsslum, Nørre- og Vesterbro, “rosset fra Ryesgade”, som man i Ordrup kaldte disse tvangsdeporterede udflyttere. (Vangedebilleder 129-131).


Forfatterskabet udvikler sig.
Han startede sit forfatterskab som lyriker, og også i “Vangedebilleder” er der lyriske passager, men efterhånden tog kriminalromanerne fra storbyens kloakker over. Han brugte det blakkede Vesterbro som kulisse for sine senere romaner, der i eftertiden er sammenfattet i mord-serien.


Her kom han helt til sin ret.
Hans specielle fremtoning med de sortlakerede negle og den lange sorte frakke under den bredskyggede hat blev synonym med storbyens mørke sider, hvor han pejlede de skæve eksistenser præcis, som han havde gjort i “Vangedebilleder”. Dan Turèll er stadig aktuel og har noget at sige det moderne menneske. Der er en Café, der er opkaldt efter ham, der er en aktuel film: “Onkel Danny - portræt af en karma-cowboy”, der opføres en musical og de 12 mord-romaner bliver netop nu genudgivet.


Vi kan herfra Vangede være stolte over at have fostret en af Danmarks store sønner.
Dan Turèll døde 15. oktober 1993 blot 47 år gammel.

Publiseret d. 06.12.2006.