Brobæk Mose er en af Vangedes smukke rekreative områder.


Historisk set har Brobæk Mose altid tilhørt de gamle vangede-gårde, med marker ned til Gentofte Sø.


Men på grund af Lyngbyvejen, der deler Vangede fra mosen, er området ikke længere helt så tilgængeligt fra vangedesiden.




Brobæk Mose, december 2006.


Man kan komme til mosen fra Brogårdsvej og Søbredden. Men det nemmeste er at gå fra Bygaden op af Ved Bommen til Lyngbyvej og her benytte gang-tunnelen under motorvejen. På mosesiden kan man så vælge stisystemet ind i mosen.




Kortet er lånt fra Google Earth og viser Vangede, Brobæk Mose og Gentofte Sø. De røde prikker viser adgangene til mosen fra Søbredden, Brogårdsvej og tunnelen under Lyngbyvej.



Mosen er et smukt, uberørt naturområde og et enestående eksempel på hvordan en ægte mose udvikler sig. Faktisk har området ligget og passet sig selv i over 40 år.


Brug en time eller to i nytårsdagene til en gåtur med hele familien til Brobæk Mose og Gentofte Sø. Og oplev en af Vangedes mest sælsomme naturperler.


Men brug fodtøj der tåler vand, for nogle af mosens gangstier kan godt være våde på denne årstid.

Området er ikke egnet for gangbesværede.


Se Kommunens kort over Brobæk Mose her:


Publiceret d. 29.12.2006.



Til forsiden »