Hun endte mellem bisserne.

Artikelen er venligst udlånt af
Beboerbladet nr. 3 - 2005 - Reportage.

Kør ikke gennem Vangede, blev Inge Turèll formanet af sin mor. Nu har hun boet der i 50 år og opfostret fem børn. Heriblandt en søn, der gjorde byen kendt

Af Jørn Nyvang

Ude i Vangede boede der mange bisser. Dem skulle man undgå.

Pigen cyklede alligevel gennem Vangede for at kunne følges med kammeraterne. Og da hun blev voksen, flyttede hun endda ud til bisserne.

Hendes navn er Inge Turèll. Sønnen Dan skrev »Vangede Billeder«, en kynisk og kærlig beretning om et lokalsamfund, som blev kaldt for en af de morsomste bøger i lange tider.

Inge Turèll voksede op og gik i skole i det pæne Gentofte. Der lå fattiggårde i Vangede. Børnene herfra blev fordelt med én i hver klasse.

– De gik i sorte strømper, de fik af kommunen, så man kunne se, hvem de var. Vi fik én i klassen, der hed Selma. Hun var den sødeste lille pige at se på. Når hun stod i skammekrogen, daskede drengene efter hende, og så kom hun engang til at tisse i bukserne. Så hed hun ikke andet end Tisse-Selma. Det var så skammeligt, at dem der havde det dårligst, skulle trykkes ned, fortæller Inge Turèll indigneret.

Vild med rækkehuse
Det var helt andre oplevelser, som gav hende lyst til at flytte til Vangede. Hun var god til sprog i skolen. Et tefirma gennemførte en konkurrence, hvor det lovede rejser til London til de drenge og piger, som kunne danne flest engelske ord ud fra dets navn. Inge Turèll blev en af vinderne. Hun var mere end tre uger i London og blev begejstret for de rækkehuse, hun så overalt.

– Det er en boligform, hvor man både har sit eget og naboer at dele tingene med. Samtidig er haven ikke større, end at man kan passe den.

Senere fik Inge Turèll en amerikansk penneven og fortalte ham blandt andet om sin interesse for rækkehuse.

– Så skrev han pludselig til mig: »Er det ikke noget for dig? Det er vist i Gentofte. I Vangede skal de bygge rækkehuse. Det står der noget om i et amerikansk blad«.

Inge Turèll fandt ud af, at DAB var ved at bygge de første af 103 rækkehuse for Gentofte Almennyttige Boligselskab i Nymosen, Vangede. Det kom helt bag på udlejningskontoret, at hun havde hørt om byggeriet. Derfor fik hun lov at vælge først.

Indflytning og fødsel
15. april 1955 flyttede hun ind sammen med mand, datter og tre sønner. Og seks dage efter fødte hun familiens sidste barn, en søn der ikke var så planlagt som de andre.

Inge mødte sin Helmuth, da de samarbejdede om at uddele illegale blade under besættelsen. De blev gift fire måneder efter befrielsen. I 1946 kom Dan til verden som den førstefødte.

Han arvede sin interesse for ord fra begge forældre og var en tænksom gut.

Han kunne sidde i barnevognen og spekulere. Og så gav min mand, der altid kørte den, et ryk og spurgte, hvad han tænkte på. »Jeg tænker på, at der er så mange ord der ligner hinanden. For eksempel futtog og fortov«.

Men Dan fik først inspiration til at blive forfatter, da han havde mødt Vangedes farverige skare af bagere, købmænd, fagforeningsformænd, bibliotekarer, lærere, sindslidende, miskendte genier og naboer.

Hans mor gav sit besyv med, da han skrev »Vangede Billeder«. Hun vidste, hvordan der havde været i gamle dage.

Tre tidlige dødsfald
Inge Turèll har mistet sin mand og to sønner. Manden da han var 56, Dan 46 og Ken 52.

– Det var meget tidligt, og jeg tror helt bestemt, at det for alle tres vedkommende var på grund af røg.

Inge Turèll er nu 81 år og stadig meget aktiv. Det er ganske vist mange år siden, at hun dyrkede atletik og var tæt på at blive dansk mester i diskoskast. Men det er kun et år siden, at hun holdt op med at spille badminton. Til gengæld fortsætter hun med kryds-ord, som hun altid har været vild med.

– Jeg har opdaget, at jeg har fået præmier for en tredjedel og brugt to tredjedele på frimærker. Så nu sender jeg ikke kryds-og-tværs'er ind mere.

Inge Turèll var mange år i afdelingsbestyrelsen. Heraf fem år som formand. Egentlig havde hun ikke tid, efter at hun var blevet enke. Men så blev formanden syg og hun overtog tjansen. Hendes svoger overtog den, da hun fratrådte.

Hendes egen bolig bærer ikke præg af noget nymodens. Slet ikke køkkenet.

– Det er det samme, som vi flyttede ind i. Et af mine børn, der er snedker, har spurgt mig, om jeg ikke kunne tænke mig et nyt. Nej. Det er funktionelt. Lidt frisk maling må være nok.

Hans i telefonen
Det kan Inge Turèll til gengæld ikke nøjes med, når 60-års dagen for Dans fødsel markeres i 2006.

Hele tre byer vil hædre ham. På Frederiksberg får han en mindetavle ved rådhuset sammen med andre store danske forfattere. Gentofte og København opkalder pladser efter ham.

I Gentofte bliver det ved biblioteket i Vangede. I København bliver det på Vesterbro, hvor han boede de sidste mange år og fandt så megen inspiration. I Vangede bliver navnet Dan Turèlls Plads og på Vesterbro Onkel Dannys Plads.

Det har krævet forhandlinger, og her har Inge Turèll fået et godt samarbejde med Gentoftes borgmester Hans Toft. En dag ringede telefonen hjemme i Vangede.

– Inge her. »Hans her. Altså Toft. Det er gået i orden«.

Nu ligger det fast, at pladsen i Vangede ikke får den skulptur af Dan Turèll, som var på tale. Derimod en skulptur med en masse bogstaver, som børn kan kravle rundt i.

Det er mere i mandens (og moderens) ånd.

Publiseret d. 16. feb. 2009.