Kommunen vil imødegå faldende aktivitet på Vangede Bibliotek.


Vangede Bibliotek har dalende aktivitet. Men kommunen vil alligevel imødegå udviklingen med modernisering og udvikling bl.a. af det grønne område bag biblioteket. (Foto Poul Reinhard).

Bibliotekerne i Danmark mærker faldende udlån af bøger. Til gengæld stiger download af musik og bøger. Også Vangede Bibliotek mærker tendenserne med vigende besøgstal og færre udlånte bøger.


Ifølge Villabyerne vil kommunen derfor imødegå udviklingen med en modernisering af Vangede Bibliotek.


I planerne indgår også det grønne område omkring biblioteket, således at Vangedes kultur og fritidsliv integreres omkring biblioteker.


Projektet er beregnet til at koste 3,2 millioner kroner, men pengene skal først findes på kommunens budget.


Publiceret d. 11. nov 2010.