'Livsrejse med vigtige ophold'
- bl.a. i Vangede.

Forfatteren Benny Andersen - nok mest kendt for Svantes Viser - er født i 1929 og opvokset i Vangede.

Nu er der kommet en bog, hvor Thorkild Borup Jensen har samlet en række artikler, skrevet gennem de sidste 50 år af Benny Andersen selv.

Ved at stykke forfatterens egne ord sammen, lykkedes det at komme vidt omkring i Benny Andersens univers og liv.

Bl.a. fortæller Benny Andersen om sine muntre drengeår i Vangede og Søborg.

Så hvem ved, måske er modellen til Svante i 'Svantes Viser' fundet her i Vangede og er i virkeligheden en lyslevende person, der lever sammen med sin Nina og venter på at 'om lidt er kaffen klar'.

PR -

Benny Andersen
LIVSREJSE MED VIGTIGE OPHOLD
Redigeret af Thorkild Borup Jensen
Borgens Forlag
224 sider, illustreret
Pris 249,95 kr.
Publiseret d. 15.04.2007