Benjamin.
Ved ingangen til Gentofte Stadion står Benjamin i bar figur og ta'r imod.
Benjamin ligner ikke en atlet, snare det modsatte - en nydelig spinkel ung mand, der, måske, står og overvejer om idræt og atletik er så sundt, som mange siger.

Som man kan se er Benjamin ret viril, men ikke just nogen atlet. Placeringen op af ståltrådshegnet er lidt uheldig. Men måske får han en bedre opstilling i den nye Gentofte Sportspark, der snart ventes opført. Det fortjener han i hvert fald.
Man kan spørge sig selv , hvorfor Benjamin er blevet placeret ved Gentofte Stadion, når Kommunen har en helt anden saftig atlet stående i Dyssegårdsparken. Nemlig 'Ung atlet med målerlarve' af kunstneren Carl Mortensen.
Ser man bort fra symbolikken er Benjamin en særdeles smuk skulptur, udført af kunstneren Jørgen Gudmundsen-Holmgreen.
Benjamin er støbt hos Lauritz Rasmussens bronzestøberi til Gentofte Kommune i 1955.
Figurens højde er 185 cm +. sokkel 44 x 60 x 80 cm.
Jørgen Gudmundsen-Holmgreen blev født i 1895. Som ung blev han uddannet på Akademiet og studerede derefter hos flere af tidens kendte skulptører, bl.a. hos Kai Nielsen. Modtog Eckersbergs medaljen i 1946.
Det er hovedsagelig statuariske problemer, der beskæftigede Jørgen Gudmundsen-Holmgreen. Udformningen af det unge nøgne mandslegeme var hans yndlingsmotiv.
Det bliver spændende at se, hvor arkitekten Henning Larsens vil placere Benjamin i den nye Gentofte Sportspark.
Publiceret 14.09.07. PR-